Om Havanna Gissum
Jeg hører til dem, der skal have mange slag af Livet, før jeg forstår at ændre retning. Det vil sige…. Sådan var jeg, før jeg lærte at lytte til de signaler, vi får på forskellig vis.
Hamsterhjulet
I mange år lukkede jeg af for mange af mine indre signaler og valgte at gøre,
- som andre rådede mig til
- som andre gjorde
- som andre syntes var fornuftigt
- eller mest sikkert.
Når man lever længe nok med at lukke af for egne signaler, så bliver signalerne svagere og svagere, og der bliver langt i mellem.
Det havde den konsekvens, at jeg manglede den indre følelse af at være rigtig glad. Sådan helt ind til benet skør af glæde, lethed, lyst og passion. Mit liv og min hverdag blev drevet af klokkeslæt, burde, skulle, skam, pligter og falske smil på munden.
Jeg overså tegnene
I flere år havde jeg et gennemgående syn i mine drømme. Jeg drømte forskellige udgaver af, at jeg blev opsøgt af liv fra rummet, eller at jeg kunne se heftig trafik i rummet på den anden side af vores atmosfærer. Jeg drømte også om, at jeg bevægede mig ind i spændende, underjordiske biblioteker. Der var forskudte etager, spindeltrapper og et spændende univers. Men jeg tolkede drømmene som “spændende” drømme. I dag tror jeg på, at de var et tegn om den visdom, jeg ville kunne hente, hvis jeg tillod visdommen at komme til mig. Fra universet og fra vores indre.
I stedet tog jeg imod livets slag
Der skulle intet mindre end 3 skilsmisser, herunder et samliv med en voldelig mand, nogle år med retssager og et nervesammenbrud, før der skete noget. Først da forstod jeg, at der skulle helt andre midler til, hvis jeg nogensinde skulle gøre mig forhåbninger om at få følelsen af lykke.
Skubbet kom til sidst
Det, der satte skub i min spirituelle udvikling var de indsigter, jeg fik fra min første akasha-læsning. Jeg fik historierne om, hvad der var sket i tidligere liv, hvad erfaringerne havde fået mig til at føle, og hvordan det havde lært mig at integrere nogle usunde mønstre, som satte sig på min rygrad. Det, jeg i dette liv troede var normalt, eller var tillært af dette livs oplevelser, viste sig at være gentagelser gennem flere liv.
Indsigterne
Det blev åbenlyst for mig, hvorfor jeg havde påtaget mig ansvaret for andres velbefindende. Jeg så også, hvorfor jeg lod mig kue af en mand med et selvværd, der var mindre end mit. Og hvordan jeg forsøgte at passe på mig selv ved at kontrollere andre.
Det var denne forståelse, der gjorde, at jeg kunne stoppe op hver gang, jeg var i færd med at genudspille de samme, gamle mønstre. Jeg forstod mig selv; forstod mine WHY´s, genkendte følelsen, der aktiverede adfærden.
Læsningen fik mig til at ændre kurs
Som det første måtte jeg ændre min måde at træffe beslutninger på. Fra at tvinge mig selv til at være fornuftig og logisk i alle mine livsvalg, måtte jeg begynde at stole på min indre vejviser igen. Det var skræmmende ikke at have noget mere håndgribeligt at forholde sig til, end en mavefornemmelse. Det var blevet en slap muskel, som skulle genoptrænes.
Som det næste skulle jeg til at tillægge mig selv og mine meninger, følelser og tanker lige så stor værdi, som jeg tillagde andres værdi. Det var også blevet en ukendt fornemmelse.
Som det tredje skulle jeg til at tilbagegive ansvaret for andres ve og vel – til dem selv. Jeg afgav både byrden og slap kontrollen. Det føltes tomt i en periode, indtil jeg havde vænnet mig til, at andre kan og skal selv bestemme over, hvordan de lever.
Så blev der plads til at gøre de ting, jeg havde LYST til at gøre. Som fx at tage en middagslur på sofaen eller droppe støvsugningen og gå en tur i stedet.
I dag bruger jeg Akasha dagligt
Jeg forsøger at leve på en måde, der er så oprigtig for min sjælegave som muligt. Jeg gør mit bedste for at udføre mine pligter (som at gå på arbejde og lave daglige, fysiske øvelser) med det tvist, der er min særlige sjælegave.
Ved at acceptere, at jeg er, den jeg er på sjæleplan, kan jeg frisætte mig selv fra forestillingen om, at jeg skal være eller gøre, som andre gør. Ligeledes kan jeg også bedre favne deres forskellighed fra mig, og det giver langt færre konflikter med den forståelse.
Jeg bliver bedre og bedre til at opfange og tyde mine signaler. Det er en daglig opmærksomhed, som skal vedligeholdes hver dag. Den lethed og sikkerhed, det giver mig, når jeg skal forholde mig til Livet, giver mig samtidig en stor, indre ro. Og det er gave nok for mig.