Der er ifølge Soul Realignment metoden 8 guddommelige gaver.
Gaven viser, hvilket særligt aspekt eller kendetegn, vi er født til at udleve. Det viser samtidig, at hvis vi netop ikke integrerer den guddommelige gave i vores liv på en balanceret måde, så føler vi os uopfyldte, som om vores liv ikke giver mening.
Når vi kender vores gave og vi sørger for at have fokus på det i vores liv, så oplever vi til gengæld flow og meningsfuldhed i vores liv. Derfor er det så vigtigt at kende sin særlige gave.
“Er det bare det?”
Din skjulte gave er dit kendetagn. Mange bliver skuffede, når de hører, hvad deres gave er. Det er fordi, gaven er så naturlig for dem, det er så nemt. Ofte stræber vi efter at være noget andet, end det, vi egentlig er. Og vi tror, at jo hårdere, vi skal arbejde for noget, jo større værdi har det. Sandheden er, at når vi tillader at være det, vi er født som, så giver det et langt lettere flow i vores liv.
De 8 guddommelige gaver / særlige evner er:
- Medfølelse: Fællesskab, omsorg og samhørighed
- Manifestation: Nydelse, sanselighed, krop og kinæstetisk sans
- Orden: Balance, ro og æstetik. Orden i alle sager
- Kærlighed: Kærlighed, nærende relationer, empati, omsorg
- Kommunikation: Talent for at tale, skrive, formidle, udtrykke
- Sandhed: Ærlighed og at stå ved dét, man oplever som sandhed
- Power: Frihed, uafhængighed, uddelegering
- Visdom: Fornuft, logik, universel visdom
Du har lidt af det hele…
Vi har alle lidt af det hele. Men dét, der er DIN guddommelige gave, har du mest af. Det er et særligt, medfødt talent, som du gør klogt i at integrere og balancere i alle aspekter af dit liv. Det vil give dig følelsen af fremgang og lykke, for dit liv bliver lettere.
Alle gaverne har både positive og negative sider. Derfor er balancen en vigtig læring.